Kylian Mbappé: Kommende Ballon d'Or vinder?
Skrevet af Dan von der Lippe d. 11/03/2021 08:59
Kylian Mbappé: Kommende Ballon d'Or vinder?
Udvidet nyhedstekst
Kylian Mbappé: Kommende Ballon d'Or vinder?

Det franske stortalent er det næste skud på stammen. Mange fodboldeksperter og fans tipper ham som manden, der skal tage over for Messi og Ronaldo.























"SG Dynamo Dresden vs. Paris Saint-Germain by Sandro Halank” - (CC BY-SA 4.0) af


Kylian Mbappé har i et par år vist sig frem i den franske liga, hvor han har bombet løs for AS Monaco og Paris Saint Germain. Også i Champions League har fodboldseere kunne nyde showet fra den hurtige franskmand, der også havde afgørende betydning for Frankrig, da de vandt EM. Senest slog han sit navn fast, da han scorede hattrick mod mægtige FC Barcelona på Camp Nou. Derfor er manges blikke i denne tid rettet mod Mbappé, der måske står til at kunne vippe Messi og Ronaldo af pinden på den store fodboldscene.

Hvilken type spiller er Mbappé?
Mange fodboldeksperter hæfter sig ofte ved, hvor meget Mbappé egentligt minder om den brasilianske Ronaldo. Han har nemlig ufattelig meget speed i fødderne, og han bevæger sig også på den samme elegante facon, som Ronaldo gjorde det - og så ved han, hvor målet står.

Det er altså ikke, hvem som helst han bliver sammenlignet med. Alle verdens største fodboldklubber står derfor også i kø for at skrive under med franskmanden, der stadig ikke har besluttet sig for, hvad fremtiden bringer.

Hvad skal der ske efter sommer?
Der er således masser af skriverier omkring Mbappé, og ifølge de spanske sportsaviser skulle specielt Real Madrid have et godt øje til ham. Ifølge dem går den spanske storklub allerede efter Mbappé til sommer, da han her kun vil have et år tilbage af sin kontrakt.









Kilde: Unsplash

Det bliver dog ikke nemt at forhandle med PSG, der under ingen omstændigheder ønsker at sælge deres guldfugl. De kan dog blive tvunget til et salg, hvis Mbappé nægter at forlænge hans kontrakt, der altså udløber til sommer 2022. Her vil han nemlig kunne skifte kvit og frit, så hvis Paris vil have penge for ham, kan deres sidste chance være til sommer. Det forudsætter selvfølgelig, at Mbappé selv ønsker et skifte.

Kan Ballon d'Or få Mbappé til at blive?
Det franske projekt i PSG, med de mange unge talentfulde spillere kombineret verdensstjerner som Neymar, kan måske friste Mbappé til at blive i den franske hovedstad. Det vil også blive svært at finde en bedre løn et andet sted. Han vil desuden stå stærkt stillet til Ballon d'Or ceremonien til efteråret, hvis det lykkedes ham at få succes med PSG og det franske landshold.

Zoomer vi ind på Frankrig, så vurderes de faktisk til at have gode chancer til sommer. De forsvarende verdensmestre er nemlig blandt favoritterne hos bookmakere, der tilbyder spil på fodbold, og giver således odds 7.00 på at vinde EM. Sker det, og vinder PSG det franske mesterskab, så vil Mbappé altså have gode chancer for at blive kåret til verdens bedste fodboldspiller. Opnår han først det, kan det blive endnu sværere for Madrid at overtale ham til et skifte.

Meget kommer derfor til at afhænge af, hvordan PSG og Frankrig klarer sig. For hvis Mbappé opnår succes med begge mandskaber, er det slet ikke utænkeligt, at franskmanden bliver kåret til verdens bedste fodboldspiller.