Sport45

3 spiltips til den nye sportssæson


3 spiltips til den nye sportssæson
















Kilde: Unsplash
En ny stor sportssæson står for døren, og i denne artikel kommer tre spilforslag til nogle af de største events.
2021/2022-sæsonen er begyndt, og vi kan allerede begynde at glæde os til det næste års tid, hvor vi får masser af sport. Der venter god fodbold i verdens største ligaer, mens også det danske herrelandshold i håndbold kan vinde mere guld.

Chelsea på toppen i England
Lige siden Thomas Tuchel satte sig i trænersædet tilbage i marts måned har Chelsea været flyvende. Med det samme kunne man se en klar plan i Chelsea-spillet, og det førte også hurtigt succes med sig, da London-klubben i maj slog Manchester City i Champions League-finalen. Nu har de også fået en absolut verdensklasse-angriber i Romelu Lukaku , og Chelsea bliver derfor endnu sværere at spille mod i denne sæson.

Chelsea kunne derfor ligne et spændende bud på en kommende Premier League-vinder. Manchester City er stadig favorit hos bookmakerne, og man finder derfor relativt høje odds på Chelsea. De giver odds 3.50, og det ligner et af de mere spændende spil dette år. Kan de fortsætte på samme måde som i sidste sæson, er det hvert fald ikke utænkeligt, at Thomas Tuchels tropper kan stå med Premier League-pokalen i slutningen af sæsonen.

PSG vinder Champions League
Paris Saint-Germain har i de sidste mange år forgæves forsøgt at vinde trofæet med de store ører. De kom dog kun tæt på i 2020, hvor de tabte til Bayern München i finalen, men denne sæson ser de stærkere ud end nogensinde. Franskmændene er også favoritter til odds 3.75, og det skyldtes selvfølgelig monstertransferen af Lionel Messi.
















Kilde: Unsplash
En fronttrio bestående af Messi, Neymar og Mbappé lyder næsten for godt til at være sandt, og alle fodboldfans glæder sig til at følge dem. Det lugter nemlig af mål. Rigtig mange mål og dermed også masser af underholdning. Det gælder både, når de spiller i den franske liga men også Champions League, som er klubbens helt store fokusområde igen i år.

Danmark vinder håndbold EM
Også i håndbold går vi en spændende tid i møde. Danmark har været fantastiske i de seneste par år, hvor de rød/hvide er blevet kåret til verdensmestre to gange i træk. Det lykkedes dog ikke at vinde OL-guld i sommers, da franskmændene viste sig for stærke i finalen.

Dog kan vi allerede nu begynde at se frem til EM 2022, der finder sted i Ungarn og Slovakiet. Her er der store forventninger til de danske herrer, der regnes som værende favoritter, når vi ser nærmere på spil på håndbold. Her cirka et halvt år før slutrunden finder sted giver Danmark odds 4.25 på at vinde Europamesterskabet i håndbold, og de nærmeste forfølgere er Spanien, Frankrig og Norge. De tre sidstnævnte lande har alle stærke hold, og det bliver derfor ikke nogen walk-over for de danske herrer, der nok kommer til at kæmpe for guldet. Spændende bliver det i hvert fald, og ifølge bookmakerne er Danmark altså holdet man skal slå, hvis man vil have guld.

Der venter således masser af interessante sportsbegivenheder forude. Premier League bliver igen i år spændende at følge, mens PSG står med gode chancer for endelig at vinde Champions League. Sidst men ikke mindst regnes det danske herrelandshold for favoritter, når der til januar fløjtes op til EM.