Sport45

Lidt tanker efter VM fra Mike Trolle


Danmarks bedste keeper nogensinde Mike Trolle har efter VM gjort sig lidt tanker og delt dem på Facebook. For de af jer som ikke er på Facebook, så kan i læse dem her :

Mike Trolle :
Et par dage efter vores sidste kamp ved verdensmesterskaberne i Riga, er det så småt begyndt at gå op for mig hvad vi har opnået... Og det er altså ikke småting!!!
Vi tabte kun 1 kamp, mod Finland der senere hen viste sig at blive verdensmestre.
Vi har vundet vores gruppe.
Vi slog værtsnationen Letland ud efter et sandt straffedrama, hvor vi var bagud 5-2 inden sidste periode, og hvor hele følelsesregisteret kom i brug.
Vi slog Estland i en nervepirrende afslutning som endte i forlænget spilletid.
Vi slog Norge i et nordisk brag, som også måtte i straffe for at blive afgjort, igen efter et comeback fra 4-1 til 4-4 i 3 periode.
Vi har med andre ord slået nummer 5, 6 og 8 på verdensranglisten, og endte som nummer 5 i verden! Nummer 5!!!!!💪
På trods af at vi har haft ryggen mod muren, kniven for struben og bind for øjnene mange gange under turneringen har vi som hold rejst os, og jeg har med hånden på hjertet ALDRIG spillet på hold med nogle som har vist den vinderskalle de gutter der knoklede røven ud af bukserne ude foran mig gjorde. Der er med garanti mange der har ømme ben, trætte kroppe og ondt i lungerne idag, men når man har spillet sammen med dem et helt VM, så kender man dem godt nok til at vide at de ville ha gjort det hele igen. Det er tegn på at der er blevet spillet med vilje, hjertet og et sind indstillet på et mål - at vinde!
Vi står ikke med en guldmedalje om halsen, faktisk fik vi en medalje magen til resten af de hold der endte udenfor top 3, men vi står med en følelse af stolthed, vi har opnået den bedste placering i mange år, og vi har i min optik leveret det flotteste VM i dansk floorball's historie.
Det er en bedrift der er opnået af et hold der har sat holdet foran sig selv og alt andet. Det har ikke handlet om hvem der blev kampens spiller, hvem der er blevet skrevet om eller hvem der har fået mest opmærksomhed. Det handlede hele vejen igennem om at kæmpe for sine holdkammerater så vi sammen kunne skabe et stort resultat.. Og det lykkedes.!

Gutter - tak for en fed turnering, og tak for den vildeste oplevelse, vi har fandme gjort det godt!!!